fredag den 1. april 2022

Kys Franks røv- Af Rev. Jim Huber



Her til morgen bankede det på min dør. Da jeg åbnede døren stod der et nydeligt par. Manden talte først:

John: "Hej, Jeg hedder John og dette er Maria. Har du tid et øjeblik?"

Mig: "Hvad drejer det sig om?"

Maria: "Vi ville bare spørge om du ikke havde lyst til at kysse Frank’s røv sammen med os?"

Mig: "Undskyld mig, men hvad taler I om? Hvem er Frank og hvorfor skulle jeg ha’ lyst til at kysse hans røv?"

John: "Hvis du kysser Franks røv, så vil han give dig en million kroner. Hvis du nægter, så vil han smadre dig!"

Mig: "A Hva? Er dette en eller anden bizar form for afpressning?"

John: "Frank er multimillionær og filantrop. Frank har bygget denne by. Frank ejer denne by. Han kan gøre lige hvad der passer ham og han har lyst til at give dig en million kroner, men ikke før du har kysset hans røv."

Mig: "Hold nu op. Det giver jo slet ingen mening. Hvorfor skulle.."

Maria: "Hvorfor betvivler du Franks gave? Vil du ikke ha’ en million kroner? Er det ikke et lille kys værd?"

Mig: "Øhh, Joooo...Hvis det er lovligt men..."

John: "Fint, så kom med, så kysser vi Franks røv sammen."

Mig: "Er det noget I gør ofte, altså at kysse Franks røv?"

Maria: "Ja da, det gør vi hele tiden."

Mig: "Og han har givet Jer en million kroner hver?"

John: "Ahhm...ikke rigtigt. Du får ikke pengene før du forlader byen."

Mig: "Hvorfor forlader I så ikke bare byen med det samme?"

Maria: "Du må ikke bare forlade byen før Frank giver dig lov. Så får du ikke pengene og Frank smadrer dig."

Mig: "Kender I til nogen som har kysset Franks røv, som har forladt byen og fået en million kroner?"

John: "Min mor kyssede Franks røv I årevis. Hun forlod byen sidste år og jeg er sikker på at hun fik pengene."

Mig: "Har du da ikke talt med hende siden?"

John: "Nej da, selvfølgelig ikke. Det tillader Frank ikke."

Mig: "Hvad får dig så til at tro, at Frank virkeligt vil give dig pengene hvis du aldrig har talt med nogen som har modtaget dem?"

Maria: "Altså...du får en lille smule før du rejser. Måske en lønforhøjelse, måske vinder du i lotto eller måske finder du bare 100 kr på gaden."

Mig: "Hvad har det med Frank at gøre?"

John: "Frank har sine forbindelser."

Mig: "Jeg er ked af at sige det, men det lyder altså som bondefangeri."

John: "Vi taler om 1 million kroner her. Tør du virkelig tage chancen? Husk på, at hvis du ikke kysser Franks røv så smadrer han dig."

Mig: "Måske hvis jeg kunne mødes med Frank...tale med ham...du ved...få detaljerne direkte fra ham?"

Maria: "Der er ingen som kan møde Frank og tale med ham."

Mig: "Men, hvordan kysser I så hans røv?"

John: "Nogen gange sender vi ham bare fingerkys og tænker på hans røv. Andre gange kysser vi Karls røv og så han giver det videre."

Mig: "Hvem er Karl?"

Maria: "En af vores venner. Det var ham som lærte os alt om det at kysse Franks røv. Vi skulle kun invitere ham på middag et par gange."

Mig: "Og du tog bare Karls ord for at der var en Frank og at Frank ville have at du skulle kysse hans røv og modtage en million kroner?"

John: "Nej da, Karl har et brev som han fik af Frank for mange år siden som forklarer det hele. Se selv!"

 
Til Karl :
1.        Kys Franks røv og så vil han give dig en million kroner når du forlader byen.
2.        Indtag alkohol i begrænsede mængder.
3.        Folk der ikke er som dig skal smadres.
4.        Spis fornuftigt.
5.        Frank har personligt dikteret denne liste.
6.        Månen er lavet af grøn ost.
7.        Alt Frank siger, er sandt.
8.        Vask dine hænder efter toilet besøg.
9.        Indtag ikke alkohol. 
10.     Spis dine pølser sammen med brød og uden dyppelse.
11.   Kys Franks røv eller han smadrer dig.   
    

Mig: "Det ser ud til at være skrevet på Karls papir?"

Maria: "Frank havde ikke noget papir."

Mig: "Jeg vil vædde på at hvis vi tjekker håndskriften, så finder vi ud af at den også tilhører Karl."

John: "Selvfølgelig, men Frank dikterede brevet."

Mig: "Men jeg troede at ingen fik lov til at møde Frank?"

Maria: "Nej ikke nu, men for år tilbage talte han med nogle enkelte."

Mig: "Jeg troede du sagde at Frank var filantrop. Hvilken slags filantrop smadrer folk fordi de er anderledes?"

Maria: "Det er det Frank vil ha’ og Frank har altid ret."

Mig: "Hvorfor tror du det?"

Maria: "Fordi punkt 7 siger det. Det er godt nok til mig."

Mig: "Måske har Karl selv digtet hele historien?"

John: "Overhovedet ikke!!! Punkt 5 siger at Frank selv har dikteret denne liste. Desuden siger punkt 2 at man skal indtage alkohol i begrænsede mængder, punkt 4 siger "spis rigtigt" og punkt 8 siger at vi skal vaske vores hænder efter toilet besøg. Alle ved at disse ting er rigtige, så resten må også være sandt."

Mig: "Men punkt 9 siger "Indtag ikke alkohol". Det harmonerer ikke med punkt 2, og punkt 6 siger at månen er lavet af grøn ost. Der er da forkert!"

John: "Der er ingen modsigelse mellem 2 og 9. 9 uddyber bare 2 og hvad 6 angår så har DU aldrig været på månen, så du kan ikke vide om det er forkert."

Mig: "Arrh, hold nu op. Videnskabsmænd har da fundet ud af at månen er lavet af sten, ik?"

Maria: "Men de ved ikke om stenen kom fra Jorden eller fra det ydre rum...så månen kan ligeså godt bestå af grøn ost.”

Mig: "Nu er jeg jo ikke nogen ekspert, men jeg mener teorien om at månen blev indfanget er blevet modbevist. Men selvom vi ikke ved hvor stenen kom fra gør den jo ikke til grøn ost."

John: "Ha! Du har netop indrømmet at videnskaben KAN tage fejl, men vi ved at Frank altid har ret."

Mig: "Gør vi?"

Maria: "Selvfølgelig gør vi det, punkt 7 siger det højt og tydeligt."

Mig: "Du siger Frank altid har ret fordi listen siger det og listen er rigtig fordi Frank dikterede den. Det er jo cirkelsluttet logik. Det er det samme som at sige Frank har ret fordi Frank har ret.”

John: "Nemlig, nu er du ved at forstå det! Det er så tilfredsstillende når nogen begynder at forstå hvordan Frank tænker."

Mig: "Men ???...suk, så siger vi det. Hvad er historien med pølserne?"

(Maria rødmer)

John: "Pølser med brød, ingen dyppelse. Sådan vil Frank ha’ det. Alt andet er forkert."

Mig: "Men hvad nu hvis jeg ikke har brød?"

John: "Hør nu her. Intet brød, ingen pølse. Så let er det."

Mig: "Men hvad med ketchup og sennep?"

(Maria ser forfærdet ud)

John råber: "Der er ingen grund til at tale sådan. Dyppelse, uanset type er forkert!"

Mig: "Så en kæmpe portion pølsemix med hakkede pølser og karryketchup kommer altså ikke på tale?"

 
(Maria stikker fingrene i ørerne)

Maria: "Jeg vil ikke høre på det her. La la la la la la ..."

John: "Det er ulækkert. Kun en eller anden ondsindet afviger ville spise sådan noget."

Mig: "Jeg syntes det er lækkert. Jeg spiser det tit."

(Maria besvimer og John griber hende)

John: "Hvis jeg havde vidst du var en af den slags så ville jeg ikke ha’ spildt min tid på dig. Når Frank smadrer dig, så vil jeg være der og tælle mine penge. Men jeg vil kysse Franks røv for dig alligevel."

(John trækker af med Maria)

 

Spørgsmål:
Hvad synes du om fortællingen?
Hvad er det ved religion, som denne historie kritiserer?
 
Hvilke(n) religion kritiseres?

Kommentér og besvar i et indlæg på bloggen :-)
 
 

15 kommentarer:

  1. For det første tror jeg, at teksten handler om alt det, vi tror på, uden vi ved, om det er rigtigt.
    Jeg tror også, at teksten kritiserer tro. Men hvorfor tror vi på så meget? Er det tryghed? Vi tror, at hvis vi følger reglerne, vil vi blive beskyttet.

    SvarSlet
  2. De kritiserer jahovas vidner

    SvarSlet
  3. white_driver151. maj 2026 kl. 11.03


    Hvad synes du om fortællingen? jeg syndes den er meget fine og lidt mærkilg

    Hvad er det ved religion, som denne historie kritiserer? måske jahovdensvidener

    SvarSlet
  4. Det er en underlig historie

    SvarSlet
  5. de kritisere ihovas vidner

    SvarSlet
  6. Jeg synes at det er en god historie. Den giver et godt perspektiv på religioner, som feks har gud som tilbeder. Altid kildekritisk.

    SvarSlet
  7. den er fin. tænker den kritisere jehovad vidner da der kommer nogen og banker på dørren of fortæller om religionen og vis man ikke tilslutter sig ellers overlever du ikke harmagedon,

    SvarSlet
  8. Fortællingen var lidt goofy men det passer sådan set godt til budskabet . Det er ret tydligt at historien her kritisere religion på den måde at hvis man ikke følger den tro som alle andre gør f.eks kirstendommen, så er man forkert, den kritisrere også det med bare at tro på noget uden at hvide om det er rigtigt. Og gøre noget bare fordi at nogen siger man skal eller at gøre noget bare fordi der står at man skal. Jeg vil sige den kritisere mest kristendommen, men den kritisere jo også andre religioner som følger det samme koncept.

    SvarSlet
  9. 9240 the green hot1. maj 2026 kl. 11.06

    Om fortællingen: Det er en skarp satire, der bruger humor til at udstille det absurde i at følge regler blindt. Den fungerer godt, fordi den fjerner det "hellige" og gør emnet hverdagsagtigt.

    SvarSlet
  10. syntes det er en god historie, historien kritisere måden vi opfatter religion på, vi tror på gud fuldstændig ukritisk, vi har ingen beviser til at bakke det op. Jeg tror ikke at historien kritisere en enkelt religion, det er mere ment som en general kritik på den måde religioner er tro uden bevis, og at vi tror på at den ene ting er rigtigt, men alle de andre har ikke ret.

    SvarSlet
  11. "Altså, hvis Frank virkelig ejer hele byen, så burde han kraftedeme også vide, at man ikke kan køre rundt på en lovlig PGO Hot 50 uden at blive til grin ved grillbaren!

    SvarSlet
  12. 9240 the green hot gelstrup1. maj 2026 kl. 11.09

    'Frank dikterede i et tillægsnotat til Karl, at man kun må køre med 70cc cylinder og GG-udstødning, hvis man lover altid at køre på baghjul forbi politistationen. Men hvis du piller begrænsningen i variatoren uden at ofre en liter to-taktsolie til Franks ære, så smadrer han din krumtap!'

    SvarSlet
  13. Hanspovlsensvej51. maj 2026 kl. 11.11

    Der var engang et hus på Hanspovlsensvej 5. Det var et hus, der ikke bare var et hus, men et hjem fyldt med magi og charme. Huset stod midt i en rolig, grøn dal, hvor solen altid syntes at skinne lige lidt varmere. Træerne omkring huset svajede blidt i vinden, og fuglene sang deres morgensange som en velkomst til enhver, der trådte indenfor.

    Når man kiggede på huset udefra, kunne man ikke undgå at bemærke, hvor perfekt det var placeret. Det havde en smuk, gammel facade, der var blevet passet på i generationer. Murstenene var røde som solnedgangen, og vinduerne var store og åbne, som om huset inviterede verden ind.

    Indenfor var der en helt særlig stemning. Huset havde en lang historie, og hver eneste krog og hjørne bar præg af tidens gang, men på en sådan måde, at det føltes som en kærlig omfavnelse af fortiden. Stuerne var fyldt med bløde, hyggelige møbler, og der var et knitrende ildsted i hjørnet, hvor man kunne sidde og varme sig på kolde vinteraftener. Hvert rum havde sin egen sjæl, og det var umuligt ikke at føle sig velkommen.

    Køkkenet på Hanspovlsensvej 5 var noget særligt. Det var ikke bare et sted for madlavning; det var et samlingspunkt, hvor folk kom sammen for at dele historier, grine og tilberede lækre måltider. Hylderne var fyldt med gamle opskriftsbøger, og der var altid en duft af friskbagt brød i luften. Det var et sted, hvor magien i hverdagen udfoldede sig – en varme, man kunne mærke langt inde i hjertet.

    På øverste etage var der et værelse, som havde været i familiens eje i århundreder. Det var fyldt med bøger, malerier og antikviteter, og det var et sted, hvor man kunne finde ro og fordybelse. Sengen var stor og indbydende, og vinduet vendte mod en smuk udsigt over dalen. Hver gang man kiggede ud af vinduet, kunne man ikke lade være med at føle, at man var en del af noget større, noget mere betydningsfuldt.

    Huset på Hanspovlsensvej 5 var mere end bare mursten og træ. Det var et sted, hvor minder blev skabt, hvor kærlighed og venskaber blomstrede, og hvor livet blev levet i fulde drag. Det var et hus, der aldrig ville blive glemt – et hjem, der var blevet bygget med omsorg og passion, og som ville fortsætte med at leve i generationer fremover.

    SvarSlet
  14. 1. Det her var en meget forvirrede fortælling f.eks. ved listen som karl havde modtaget fra Frank sagde han at man gerne må indtage alkohol bare i begrænsede mængde og bagefter siger han at man overhovedet ikke må indtage noget alkohol...

    2. Denne historie ville gerne kritiserer at alt det Frank siger er rigtigt og hvis du ikke gøre hvad han beder dig om ville du blive straffet.

    3. religion der bliver kritiseres er nok Jehovas Vidner F.eks. det med at banke på døren.

    SvarSlet
  15. John var helt oppe at køre. Han havde lige fået en besked fra Karl om, at Frank havde en helt speciel gave til ham, hvis han mødte op på Gelstrupvej 5. John hoppede straks på sin PGO Hot 50 – den med GG-udstødning og pillet skive – og fræsede afsted.Da han drejede ind på Gelstrupvej, så han Maria stå ved nummer 5. Hun lignede en, der lige havde set et spøgelse."Hvad sker der, Maria? Er Frank her?" spurgte John og slukkede for dyret, så totaktsrøgen lagde sig som en hellig tåge omkring dem.Maria pegede på en seddel på døren til det lille hus:"Karl siger, at Frank har dikteret en ny regel: 'Den, der kører på en knallert med uoriginale dele, skal smadres. Men den, der kører 30 km/t på en standard PGO, får to millioner kroner i stedet for én.'"John kiggede på sin Hot 50. Han vidste godt, at hans cylinder var boret, og at Frank sikkert kunne lugte det på lang afstand."Det giver ingen mening!" råbte John. "Karl sagde i går, at Frank elskede fart!"Pludselig kom en bil rullende langsomt ned ad Gelstrupvej. Det var en sort limousine med tonede ruder. John og Maria faldt straks på knæ og begyndte at sende fingerkys mod bagklappen."Kys bilens udstødning!" hviskede Maria panisk. "Det er Frank! Han tjekker din begrænser!"John kyssede løs, mens han bad til, at Frank ikke hørte hans tunede motor. Men da limousinen rullede forbi, faldt en lille seddel ud af vinduet. Der stod:"Månen er stadig lavet af grøn ost. Og din PGO kører for stærkt. Vi ses ved millionerne – måske."John og Maria kiggede på hinanden. De havde ingen penge fået, deres knæ var beskidte, og de vidste stadig ikke, hvem Frank var – men de var enige om én ting: Frank havde altid ret, især på Gelstrupvej 5.

    SvarSlet